Christiansborg Rundt var en fest i 2019, og allerede nu er det muligt at tilmelde sig 2020-stævnet, der finder sted den 29. august. Vi svømmer ud fra Den Sorte Diamant, og så venter der en hyggelig tur i kanalerne på lige over 2 km. Stævnet er kendetegnet ved super organisation og meget høj sikkerhed.
STK har fået tildelt 20 pladser i heat 8, som starter kl. 10:35. Vi er en gruppe på otte STK-medlemmer, der allerede har tilmeldt os dette heat – godt med langsigtede træningsmål ??. Efter stævnet tænker vi i lighed med i år, at de der har lyst, spiser sammen og fejrer hinanden.
Prisen stiger gradvist op til DKK 550.
Du tilmelder dig STK-holdet ved at sende en besked til Søren Engelhardt med dit fulde navn, fødselsdato og år samt størrelse på t-shirt. Jeg sender en afregning ud til deltagerne omkring 1. marts 2020.
Håber at se rigtig mange STK’ere på holdet i 2020.