Klubrabatter

Skovshoved Triathlon Klub søger gennem samarbejder med leverandører til triatlonsporten dels at skaffe rabatter og gode vilkår for vore medlemmer og dels via disse leverandører at tilbyde foredrag og inspirationsaftner om triatlonsporten, træning, ernæring mm.
 
Har du feedback, både godt og skidt, omkring de samarbejder vi har indgået, eller har du forslag til yderligere samarbejdspartnere, så skriv til bestyrelsen på formand@skovshovedtri.dk
 
Vi tilbyder ikke brancheeksklusivitet til vore leverandører og vil derfor altid kunne tage interessante samarbejdspartnere ind. Det, mener vi, er i medlemmernes interesse.
 
Samtidig opfordrer vi også dig som medlem til at tjekke vore leverandører ud og forhåbentligt gøre et godt køb. Det er den eneste måde, vi alle kan få udbytte af disse samarbejder.

Der skal fremvises GYLDIGT licensnummer for at få rabatter og fordele.
 
Klubben har følgende rabataftaler:

Crawleksperten - Martin Empacher 

Martin Empacher er en meget erfaren svømmeinstruktør med speciale i openwater. Han startede crawleksperten i 2014 og underviser i mindre hold eller som eneundervisning. Undervisningen foregår både indendørs og udendørs. Med et svømmekursus hos Martin kan du forbedre din openwater svømmeteknik og effektivitet i vandet og det fungerer godt som supplement til klubtræningen. Igennem vores samarbejde med Martin kan du få:

  1. 10 % rabat på Martins faste holdtimer og på teknikundervisning for 1 til 3 deltagere.

Både holdundervisning og teknikundervisning er med videooptagelse af svømmer.

Holdundervisning foregår i henholdsvis Kildeskovshallen og Værløse svømmehal

Teknikundervisning foregår i Værløse svømmehal medmindre andet aftales.

  1. 15% rabat på alle Sailfish- og Coltingvåddragter. Martin vejleder personligt ved både model- og størrelsesvalg.

Her er link til Crawlekspertens facebook side - hvor du kan kontakte Martin og oplyse at du er medlem af Skovshoved Triathlonklub for at få rabat.

Copenhagen bikefit

Tilpasning af din cykel, så du sidder optimalt. Læs mere på dette link: Copenhagen bikefit 

SAS

Medlemskab af SAS sport, hvor du kan få sportsudstyr med som ekstra bagage uden beregning. Læse mere på dette link: SAS

Nybolig

Dette er måske ikke en rigtig "medlemsfordel", men det er en klubfordel. Nybolig i Charlottenlund og Klampenborg vil nemlig donere 10% af deres salær til klubben, hvis du sælger din bolig gennem dem! Læs mere på dette link: Nybolig 




Formand

formand@skovshovedtri.dk

Klubhus Annexet

Kildeskovsvej 36C ( via Kildeskovstien ) 2820 Gentofte

Klubhus Vandslottet

De hvide barakker Charlottenlund Strandpark 2920 Charlottenlund
Skovshoved Triathlon Klub - Kildeskovsvej 34C - 2820 Gentofte - Tlf. -